44-årig mand sigtes for overgreb mod piger fra familien

Fyns Politi mener, at en 44-årig mand skal varetægtsfængsles for overgreb mod to piger

To piger er ifølge Fyns Politi blevet udsat for overgreb af en 44-årig mand fra deres familie.

Tirsdag formiddag vil anklager Peter Nygaard-Hansen forsøge at overbevise en dommer om, at manden skal varetægtsfængsles.

- Der er tale om en mand, der sigtes for overgreb mod to piger. Det er sket i en familie, siger anklageren til Ritzau.

Han ønsker ikke at fortælle, hvilken relation den sigtede har til pigerne.

- Jeg vil bede dommeren om at lukke dørene til grundlovsforhøret, så på nuværende tidspunkt har jeg ikke flere kommentarer.

Retsmødet finder sted klokken 11 ved Retten i Odense.

/ritzau/