45-årig far dømt: Voldtog steddatter

45-årig mand idømt fire og et halvt års fængsel for adskillige voldtægter af sin steddatter på 11-12 år

Det var her ved Retten i Odense i dag, at en 45-årig stedfar blev idømt fire og et halvt års fængsel for op mod i alt 20 gange at have voldtaget sin steddatter på 11-12 år i familiens hjem på Sydfyn. (Foto Ole Frederiksen)
Det var her ved Retten i Odense i dag, at en 45-årig stedfar blev idømt fire og et halvt års fængsel for op mod i alt 20 gange at have voldtaget sin steddatter på 11-12 år i familiens hjem på Sydfyn. (Foto Ole Frederiksen)

En pige på dengang 11-12 år var i en periode på cirka to år - fra 2013 til 2015 - offer for sin egen stedfars gentagne seksuelle overgreb. Voldtægterne havde karakter af både samlejer og andet seksuelt forhold end samleje.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at den 45-årige stedfar i dag ved Retten i Odense blev idømt fire og et halvt års fængsel for overgrebene mod pigen, som fandt sted på deres fælles bopæl på Sydfyn.

Se også: Far sigtet: Tvang søn til at stjæle og voldtog steddøtre

Overgrebene blev opdaget af pigens mormor 5. december i fjor. Det skete, da mormoren på vej op ad en trappe i familiens hjem så barnebarnet sidde overskrævs på stedfaren med tøj på og lave samlejebevægelser i pigens børneværelse. Derfra rullede sagen, som stedfaren nægter sig skyldig i.

- Pigen har tre yngre søskende på otte, fem og ét år, som også boede i familiens hjem på Sydfyn, oplyser anklager fra Fyns Politi, Peter Nygaard-Hansen, til Ekstra Bladet. Han tilføjer, at den 45-årige mand ikke tidligere er dømt i sager af lignende karakter.

Gået fra hinanden
Ifølge anklageskriftet i sagen var der tale om fire-fem tilfælde af samleje og et tilsvarende antal gange, hvor pigen blev udsat for andre seksuelle overgreb end samleje. Stedfaren havde ved sin anholdelse i december i fjor ikke noget job grundet dårlig ryg.

Efter at det gik op for pigens mor, hvad hendes mand havde gjort mod hendes ældste barn adskillige gange i en periode på et par år, er parret ikke længere sammen.

Den såkaldte 'Esbjerg-mand' blev i 2011 og 2014 dømt for en række seksuelle overgreb begået mod bl.a. hans egen datter. (Foto: Privatfoto) 112 - 19. nov. 2014 - kl. 11:49 Danmarks værste sexforbrydere

Den 45-årige mand fik ud over sin fængselsdom forbud mod at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig, ligesom han heller ikke må tage ophold hos personer, hvor der opholder sig børn under 18 år. Han må endvidere ikke modtage besøg af børn under 18 år, som ikke er ledsaget af en voksen. Forbuddet gælder i fem år.

Stedfaren ankede dommen til Østre Landsret med påstand om frifindelse.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere