45-årig i livsfare efter pose-afpresning

Tre mænd fængslet for frihedsberøvelse og afpresning af. Flere formodede medgerningsmænd jages

Det havde nær kostet en 45-årig mand livet, da han 25. august sidste år med kniv blev truet ind i en bil på Frederiksberg og derpå kørt til et kælderrum et sted i Nordsjælland. Her blev han ifølge Ekstra Bladets oplysninger tilbageholdt og afpresset op til syv timer.

Undervejs fik han trukket en plasticpose over hovedet, hvorpå posen blev sat fast med gaffaftape. Ifølge politiet mistede manden bevidstheden og var i livsfare, da han fik posen over hovedet.

Københavns Politi har foreløbig anholdt og sigtet tre mænd på 24, 34 og 46 år i sagen. Mindst to endnu ukendte medgerningsmænd er fortsat på fri fod. Anholdelserne i sagen har fundet sted løbende siden oktober, og seneste sigtelse skete i går, hvor den 24-årige blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten på Frederiksberg.

Grundlovsforhøret fandt sted bag lukkede døre, hvorfor senioranklager Jakob Buch-Jepsen ikke kan udtale sig om sagen.

– Den sigtede er varetægtsfængslet frem til 11. februar, men derudover har jeg ingen kommentarer.

Skulle skaffe penge
Ifølge kilder til Ekstra Bladet handlede afpresningen af den 45-årige angiveligt om inddrivelse af en gæld. En gæld, der imidlertid godt kan være fiktiv. Kidnapningen af offeret i sagen skete foran Teknisk Erhvervsskole HTX på Stæhr Johansens Vej på Frederiksberg. Hverken gerningsmænd eller offer menes at have tilknytning til skolen.

Efter afpresningen i kælderrummet blev den forurettede mand kørt tilbage til det sted, hvor han blev samlet op med beskeden om at skaffe pengene.

– Både den forurettede og de i alt fire formodede gerningsmænd er en del af det kriminelle miljø i København, har kriminalassistent Bjarne Jensen tidligere udtalt til Ritzau om sagen.

Ekstra Bladet erfarer, at de formodede gerningsmænd kendte deres 45-årige offer i forvejen og desuden er i politiets søgelys for en anden sag af samme karakter.

Se også: Familiefar slipper for fængsel i grov hashsag

Her bliver flugtbilist anholdt. (Foto: Screendump) 112 - 29. jan. 2015 - kl. 15:43 20-årig var narko-påvirket under vanvittig biljagt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere