45-årig kvinde hårdt kvæstet: Kørte ind i mur

Kvinden kørte gennem flere haver, inden hun ramte en mur i Hjallerup

En 45-årig kvinde er hårdt kvæstet bragt til Aalborg Universitetshospital, efter at hun tirsdag morgen bragede ind i en mur i Hjallerup i Nordjylland.

Ulykken skete kort før klokken 06.00, da kvinden kom kørende ad Nørre Alle i Hjallerup.

Af ukendte årsager kørte kvinden af vejen og ind gennem to haver, inden hun ramte en mur ved en indkørsel, oplyser vagtchef Michael Elkjær fra Nordjyllands Politi ifølge nordjyske.dk.

En bilinspektør er på stedet og skal nu undersøge årsagen til ulykken.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere