45-årige Dorte Larsen fundet død

Den eftersøgte 45-årige kvinde blev fundet død ikke så langt fra bopælen. Der er intet mistænkeligt ved dødsfaldet, siger politiet

Dorte Larsen efterlod en neutral besked om, at 'Jeg er gået en tur'. I dag blev hun fundet død. Privatfoto.
Dorte Larsen efterlod en neutral besked om, at 'Jeg er gået en tur'. I dag blev hun fundet død. Privatfoto.

Den 45-årige Dorte Larsen, der forsvandt sporløst fra sit hjem på Gemmas Alle i Kastrup fredag den 29. december omkring klokken 10.23, er i dag fundet død ikke langt fra bopælen.

Det oplyser Københavns politi.

Det var en af politiets hundepatruljer, der fandt liget.

112 - 3. jan. 2018 - kl. 22:33 Dorte sporløst forsvundet: Her er politiets fokus

Politiet oplyser, at sagen betragtes som en 'tragisk hændelse', og at der ikke er fundet noget mistænkeligt.

Dorte Larsens familie er underrettet.

Billedet til venstre er det sidst kendte billede af Dorte Larsen fra naboens overvågningskamera. Her kan man se den sorte jakke med pelskrave, hun var iført. Privatfotos 112 - 2. jan. 2018 - kl. 17:26 Dorte forsvundet på femte døgn: Vi håber på offentlighedens hjælp

112 - 1. jan. 2018 - kl. 16:58 Her er forsvundne Dortes sidste besked

Billedet til venstre er det sidst kendte billede af Dorte Larsen fra naboens overvågningskamera. Her kan man se den sorte jakke med pelskrave, hun var iført. Privatfotos 112 - 1. jan. 2018 - kl. 11:11 Sporløst forsvundet: Her er det sidste billede af Dorte

Både politiet og frivillige har ledt intenst efter den 45-årige kvinde siden hendes forsvinden.

Politiet har ledt med hunde og helikopter uden held, og flere hundrede frivillige har gennemsøgt Amager i eftersøgningen af kvinden, der var mor til tre børn, og som arbejdede som vellidt dagplejemor.

Dorte Larsen blev fundet et sted, der umiddelbart var svært tilgængeligt, og det forklarer, at hun ikke er blevet fundet under de tidligere eftersøgninger.

Fundet blev gjort af en hundepatrulje, der har deltaget i eftersøgningen af Dorte Larsen, og hvor betjentene ikke kunne slippe sagen uden et resultat.

Der var ikke en officiel eftersøgning i dag, men hundepatruljen tog på eget initiativ en runde mere i området og fandt derefter liget.

- Der er intet mistænkeligt i sagen, siger central vagtleder Thomas Tarpgaard.

Efter Dorte Larsens forsvinden delte hendes mand gennem 30 år, Claus Larsen, en video-overvågning, der viste Dorte Larsen forlade hjemmet til fods.

Se også: 200 danskere leder efter Dorte: Familien savner hende

Hun efterlod en lille, hvid seddel afsluttet med 'Mor' som sin sidste besked, men sedlen antydede ikke, at hun havde til hensigt at begå selvmord

Der stod blot: 'Jeg er gået en tur. Du kan bare bruge bilen. Husk at lægge en nøgle ud. Mor'.