46-årig mand i solouheld

En mand, der kørte galt på sin scooter lørdag aften ved Farsø. Hans tilstand blev betegnet som kritisk, men er søndag morgen stabil, ifølge Nordjyske

En 46-årig mand var i livsfare, efter at han lørdag aften kørte galt på sin scooter ved Farsø.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Mads Hessellund klokken 05.00 søndag morgen.

- Hans tilstand er stabil nu, men han er stadig i livsfare. Derfor har vi underrettet de pårørende, siger Mads Hessellund.

Søndag morgen er manden meldt uden for livsfare, skriver Nordjyske, som har talt med Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi fik anmeldelsen om, at en mand var kørt galt på sin scooter på Grønnerupvej ved Farsø klokken 18.06 lørdag.

Da en patruljebil ankom til stedet, stod det klart, at manden var alvorligt kvæstet. Han blev derfor hurtigt bragt til Aalborg Universitetshospital.

- Det tyder på et solouheld. Han er umiddelbart ikke ramt ind i noget, siger Mads Hessellund.

En bilinspektør er på stedet for at foretage undersøgelser. Det står søndag morgen fortsat ikke klart, hvad der har forårsaget uheldet.

Politiet oplyser, at man hurtigst muligt vil forsøge at afhøre manden for at finde ud af, hvad der er sket.

Nordjyllands Politi hører gerne fra vidner og kan kontaktes på 114.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere