47-årig mand dømt: Ville voldtage 10-årig dreng i moske

En sindsforvirret mand er i dag blevet dømt for voldtægtsforsøg mod en 10-årig dreng i stormoskeen på Nørrebro

Voldtægtsforsøget skete på et toilet i den nye stor-moské. Polfoto.
Voldtægtsforsøget skete på et toilet i den nye stor-moské. Polfoto.

En 47-årig mand blev tirsdag kendt skyldig og dømt for forsøg på voldtægt af en 10-årig autistisk dreng.

Ifølge drengens forklaring tog den 47-årige ham i hånden og førte ham med et fast greb ind på moskeens toilet, hvor han låste døren. Den dømte lynede efterfølgende drengens bukser ned og forsøgte at voldtage ham analt.

- Jeg kunne mærke hans tisser mod min numse, forklarede drengen under afhøringen.

Voldtægtsforsøget fandt sted i den nye stor-moské på Nørrebro i København den 27. december sidste år omkring klokken 15.50.

Reddet af storebror

Episoden udviklede sig aldrig til et fuldbyrdet samleje. For kort tid efter den dømte tog den 10-årige med på toilettet, blev han stoppet af drengens storebror, der bankede på døren og råbte 'stop!'

Storebroren fortalte under afhøringen, at han kiggede under toiletdøren, hvor han kunne se, at lillebroren ikke havde bukser på.

- De to drenges forklaringer stemmer overens, og der er intet, der taler for, at de skulle sige noget, der ikke passer, sagde anklager Sonja Hedegaard under sin procedure i retten.

Se også: Reddet af storebror fra voldtægt i moské

Ville bare være venlig

Den 47-årige mand med somalisk oprindelse mødte tirsdag op i Københavns Byret, hvor han nægtede sig skyldig i tiltalen. Han forklarede, at han gik med den 10-årige ud på toilettet, fordi drengen skulle have hjælp til at lyne lynlåsen på sine bukser.

- Han var bare et barn og hans tøj sad løst. Man skal jo hjælpe hinanden, og jeg ville bare være venlig, forklarede han i retten.

Ifølge Retspsykiatrisk Klinik kan den 47-åriges mentale tilstand sidestilles med sindssyg, og han var angiveligt sindssyg på gerningstidspunktet. Han lider desuden af demens og har svære kognitive problemer.

Behandlingsdom og erstatning

Under retssagen havde den dømte svært ved at svare på anklagerens spørgsmål og kunne dårligt huske detaljer om episoden.

Den 47-åriges forklaring blev vurderet som utroværdig, og dommeren kendte ham skyldig i tiltalen.

På grund af sin mentale tilstand, blev han idømt en behandlingsdom og skal desuden betale 30.000 kroner i erstatning til den 10-årige dreng.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere