48-årig mand påkørt af lastbil

En cyklist er påkørt af en lastbil på Torvegade i København

Politiet er i øjeblikket tilstede på Torvegade. Foto: Jesper Centervall
Politiet er i øjeblikket tilstede på Torvegade. Foto: Jesper Centervall

Ved du noget, eller har du tip? Skriv en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk

En 48-årig mandlig cyklist er blevet påkørt af en lastbil på Torvegade ved Christmas Møller Plads i København søndag eftermiddag. Al trafik i retning mod indre by over Knippelsbro er spærret.

- Der er en lastbil, der har ramt en cyklist. Vi modtager 112-opkald fra både chauffør og vidner, siger operationschef fra Hovedstadens Beredskab Kristian Næsted.

- Personen var ikke fastklemt og var i live ved overdragelse til ambulance, siger han.

Københavns Politi oplyser til Ekstra Bladet, at der er en bilinspektør på vej til ulykkestedet, men kan endnu ikke oplyse, hvornår vejen forventes åbnet.

Den 48-årige blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter. Politiet kender ikke mandens tilstand, men det er alvorligt, lyder det.

- Nu venter vi på en bilinspektør, og så forventer vi, at han vil bruge en halv time derude. Derefter kan vi lukke op, siger vagtchefen.

Klokken 15.55 oplyser vagtchefen, at der ikke længere er spærret på Torvegade.