48-årige Lisa: Ukrudtsbrænder var ved at slå mig ihjel

En livsfarlig ukrudtsbrænder er i dag kaldt tilbage. For 12 dage siden var den ved at slå 48-årige Lisa Levin ihjel

Her viser Lisa Levin, hvor ukrudtsbrænderen landede, efter at den fløj 10-15 meter gennem luften og ramte muren. Foto: Kenneth Meyer.
Her viser Lisa Levin, hvor ukrudtsbrænderen landede, efter at den fløj 10-15 meter gennem luften og ramte muren. Foto: Kenneth Meyer.

- Der lød et kæmpebrag. Så fløj ukrudtsbrænderen gennem luften som en raket med 10-20 meter lange flammer bagud. Heldigvis ramte den kun muren ind til naboen.

Lisa Levin, 48, er stadig rystet, efter at hendes nyindkøbte ukrudtsbrænder med en fem kilo gasflaske brød i brand og eksploderede, da hun svitsede ukrudt i sin forhave i Brøndby vest for København søndag den 21. maj.

- Hvis den havde ramt mig, så var jeg død, siger hun om ukrudtsbrænderen 'Ignite Nordic', som Sikkerhedsstyrelsen i dag advarer mod.

Den er solgt i Bauhaus over hele landet for cirka 500 kr., men importøren har i dag stoppet salget og kalder alle solgte ukrudtsbrændere tilbage.

Kan koste menneskeliv
Sikkerhedsstyrelsen har afsløret, at alle ukrudsbrændere af den model har samme fejl, så der siver gas ud mellem gevindet på brænderen og gasflasken med risiko for brand og eksplosion.

- I værste fald kan det her koste menneskeliv, siger chefkonsulent i Sikkerhedsstyrelsen Arne Hosbond.

Lisa Levins forhave er stadig 'flamberet' efter mødet med den livsfarlige ukrudtsbrænder, men hun priser sig lykkelig over, at hverken hun eller andre kom til skade ved eksplosionen.

Det kan gå rigtig galt, hvis du ikke bruger din ukrudtbrænder korrekt. Foto: Stockphoto Samfund - 21. maj. 2017 - kl. 12:32 Skyld i flere hundrede brande: Du bruger din ukrudtsbrænder helt forkert

Hun havde ugen før købt ukrudtsbrænderen i Bauhaus, men butikken havde ikke den fem-kilos lette gasflaske på lager, så den hentede hun om lørdagen.

artiklen fortsætter under billedet

Her stod ukrudtsbrænderen i brand lige inden den eksploderede. Foto: Kenneth Meyer
Her stod ukrudtsbrænderen i brand lige inden den eksploderede. Foto: Kenneth Meyer
 

Først brændte hun ukrudt i baghaven, og det gik fint. Så gik hun ud i forhaven.

Blev panikslagen
- Jeg havde samlet den, som man skulle, så jeg var sikker på, at alt var i orden. Pludseligt så jeg, at der kom 20 centimeter høje flammer op fra gasflasken. Jeg kunne ikke lukke for gassen, og prøvede at slukke ilden med et kludetæppe og en måtte. Men ilden tog bare mere fat. Jeg blev ret panikslagen og ringede 1-1-2, siger Lisa Levin til Ekstra Bladet.

- Jeg skal bare væk herfra, tænkte hun, gik rundt om huset og ud på gaden for at kigge efter brandvæsenet, som fik alarmen kl. 12.16.

Det kan gå rigtig galt, hvis du ikke bruger din ukrudtbrænder korrekt. Foto: Stockphoto Samfund - 21. maj. 2017 - kl. 12:32 Skyld i flere hundrede brande: Du bruger din ukrudtsbrænder helt forkert

Gasbrænderen stod på sin trolley inde i forhaven og flammerne voksede bare. Nu var de omkring halvanden meter høje.

- Brandvæsenet skal have stor ros for, at de var her fem minutter efter. De holdt sig i første omgang på afstand af gasflasken, og pludseligt lød der et kæmpe brag og den fløj gennem luften, siger hun.

- Jeg blev sgu bange
Da 'raketten' fløj afsted, stak den ild til bevoksningen i forhaven, men brandvæsenet fik hurtigt slukket gasflasken og de brændende buske.

- Jeg blev sgu bange - også for at ilden ville få fat i huset, siger Lisa Levin, der er glad for, at Sikkerhedsstyrelsen nu advarer folk mod at bruge ukrudtsbrænderen.

- Det er mega-farligt. Jeg kunne have været død eller i hvert fald stærkt forbrændt, siger hun.

Sikkerhedsstyrelsens undersøgelser viser, at selv med værktøj er det nærmest umuligt at spænde gevindet på ukrudtsbrænderen hårdt nok fast til, at den er gasttæt.

- Ukrudtsbrænderen er farlig. Har man købt den, skal den straks leveres tilbage til butikken, og man skal under ingen omstændigheder bruge den, siger chefkonsulent Arne Hosbond.

Sikkerhedsstyrelsen har også konstateret fejl i mærkningen af ukrudtsbrænderen.

Lisa Levin var selv i Bauhaus efter episoden: - De var meget flinke og tog den straks ned af hylderne, siger hun.

1 af 6 Denne busk blev også sat i brand af den eksploderende ukrudtsbrænder. Foto: Kenneth Meyer.
2 af 6 Sådan så gasflasken ud efter at den var eksploderet i Lisa Levins have. Plastikkappen uden om er sprængt helt bort. Foto: Sikkerhedsstyrelsen.
3 af 6 Gevindet fra slangen til regulatoren kan ikke spændes hårdt nok, selv med værktøj, til, at det er tæt. Foto: Sikkerhedsstyrelsen.
4 af 6 Ukrudtsbrænderne må ikke bruges og skal leveres tilbage til butikken. Foto: Sikkerhedsstyrelsen.
5 af 6 Ukrudtsbrænderne må ikke længere sælges i Danmark. Foto: Sikkerhedsstyrelsen.
6 af 6 Her viser Lisa Levin, hvor ukrudtsbrænderen landede, efter at den fløj 10-15 meter gennem luften og ramte muren. Foto: Kenneth Meyer.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere