49-årig anholdt: Pillede ved sig selv på legeplads

Foran legende børn sad en 49-årig mand med hånden i bukserne og gned på sig selv. En vaks borger fik sat en stopper for manden

Var det dig, der fulgte efter blotteren - eller kender du til sagen? Så hører vi gerne fra dig. Send en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Flere børn på en legeplads i bydelen Brønshøj i København var torsdag eftermiddag vidner til et ganske ubehageligt syn.

På en bænk ved legepladsen sad en mand med den ene hånd i bukserne og befølte sig selv - tilsyneladende uden at tage nogen former for hensyn til omgivelserne.

Manden, der ifølge Københavns Politi er 49 år gammel, gik efterfølgende fra stedet, men en vaks borger mente ikke, han skulle slippe afsted med sine handlinger.

Den snarrådige borger fulgte efter blotteren, mens han kontaktede politiet, som kort efter ankom til stedet og kunne anholde manden.

Det er endnu uvist, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.

- Det kommer blandt andet an på, om vi kender ham i forvejen, siger politiets vagtchef.

Var det dig, der fulgte efter blotteren - eller kender du til sagen? Så hører vi gerne fra dig. Send en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere