5-årig dræbt af minibus - Politi: Chaufføren havde ikke en chance

Meget tyder på, at den 5-årige dreng der tidligt fredag aften mistede livet i København, selv løb ud foran minibussen og efterlod chaufføren uden chance for at undvige

(Foto: Kenneth Meyer)

Føreren af den minibus der tidligt fredag aften kørte en 5-årig dreng ihjel i Tingbjerg i København havde formentlig ikke en chance for at undgå tragedien.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix til Ekstra Bladet.

- Vidneforklaringerne fra stedet peger i retning af, at den 5-årige dreng er løbet direkte ud foran minibussen, da den kom kørende. Det er en klassisk seance hvor en lille dreng løber uopmærksomt på tværs af vejen og på tragisk vis bliver kørt ned, siger vagtchefen og uddyber.

(Foto: Kenneth Meyer) 112 - 7. aug. 2015 - kl. 18:54 Chauffør-chef efter dødsulykke: Jeg er dybt ulykkelig

- Chaufføren har ikke haft en kina-mands chance.

Henrik Brix fortæller samtidig, at meget tyder på, at den uheldige chauffør har overholdt fartgrænsen på strækningen, der er fyldt med chikaner der netop skal holde farten nede.

Alligevel vil ulykken blive undersøgt minutiøst.

- Bilinspektører skal nu fast slå præcist hvad der er sket, og hvor hurtigt bilen er kørt.

Den 5-årige dreng var efter alt at dømme i selskab med sin store bror og bedstemor, der blev vidner til ulykken.

En lille dreng er dræbt efter et færdselsuheld i københavnerbydelen Tingbjerg (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 7. aug. 2015 - kl. 17:41 5-årig dreng påkørt og dræbt

Efter episoden samlede en større gruppe mennesker sig i området og af frygt for, at der skulle brede sig en lynchstemning, valgte betjentene på stedet at tage den rystede chauffør med på Bellahøj Station for at afhøre ham yderligere samt tage rutinemæssige blodprøver´.

Det sker for at afkræfte at føreren af minibussen skulle være påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer i gerningsøjeblikket.