5-årig dræbte bror med gevær

Fandt gevær i skovbunden

En kun 12 år gammel dreng er omkommet, efter at hans lillebror på fem år skød ham med et gevær.

Tragedien fandt sted i Griffin i Georgia i USA.

Da betjente nåede frem, fandt de den 12-årige død efter at være blevet ramt i brystet.

Den fem-årige og hans søskende har ifølge flere amerikanske medier forklaret politiet, at den fem-årige fandt geværet liggende i skovbunden nær hjemmet. Han tog det op og truede sin bror for sjov med det. Han mente, at der var tale om et legetøjsgevær.

Smidt af kriminelle
Politiets efterforskning viser, at geværet formentligt er blevet smidt af kriminelle, som tidligere på dagen var på flugt fra politiet. Betjente havde stoppet bilen, men alle inde i bilen sprang ud og flygtede.

Det lokale politi har nu sat alt ind på at finde de mænd, som smed geværet, og dermed udløste den tragiske bevienhed.