5 dræbt i altan-kollaps fra 4. sal

Otte kom til skade og nogle af dem er i livsfare, oplyser politiet

En altan kollapsede på et lejlighedskompleks i Berkeley i Californien tirsdag nat. Fem døde og otte blev kvæstet. (Foto: Noah Berger, AP)
En altan kollapsede på et lejlighedskompleks i Berkeley i Californien tirsdag nat. Fem døde og otte blev kvæstet. (Foto: Noah Berger, AP)

Fem mennesker blev dræbt og otte andre kom til skade, da en altan på 4. sal faldt ned fra et lejlighedskompleks i Berkeley øst for San Francisco i Californien i nat.

Politiet i Berkeley oplyser til Associated Press, at ulykken blev anmeldt kort før kl. 1 tirsdag nat amerikansk tid.

Mange af de tilskadekomne er i livsfare, skriver Associated Press.

Politiet forsøger i øjeblikket at finde ud af, hvordan ulykken skete. Vidner fortæller, at der var fest i lejligheden, da altanen kollapsede. Det var ifølge vidner en gruppe, der fejrede en 21-års fødselsdag. I USA kan man først lovligt drikke alkohol, når man fylder 21.

Det er uklart, hvor mange mennesker, der befandt sig på altanen, da ulykken skete.

Lejlighedskomplekset Library Gardens ligger tæt på University of California Berkeley og blev bygget for mindre end ti år siden. TV fra stedet viser altanen, som landede på altanen på etagen under.

De fire personer døde på stedet, mens den femte døde på hospitalet. Politiet har endnu ikke offentliggjort de afdødes identiteter.

Irlands udenrigsminister bekræfter, at flere af de døde er fra Irland.

1 af 2 Her kan du se et videoklip fra altan-kollapset
2 af 2 En altan kollapsede på et lejlighedskompleks i Berkeley i Californien tirsdag nat. Fem døde og otte blev kvæstet. (Foto: Noah Berger, AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere