50-årig kvinde puttede nåle i jordbær: Derfor gjorde hun det

En australsk kvinde er sigtet for at putte synåle i jordbær. Nu forklarer hun hvorfor

Jon Wacker, der stod for efterforskningen, fortæller her om hvem den anklagede kvinde er. Video: AP

I september blev en australsk mand indlagt efter at have indtaget et jordbær med en nål i.

Det førte til en menneskejagt 'Down Under' på den eller de gerningsmænd, der stod bag, og politiet udlodede endda en giga-dusør til den, der kunne levere afgørende oplysninger i sagen.

Om det er et tip, der har ført til anholdelsen af My Ut Trinh, vides ikke på nuværende tidspunkt.

Men Queensland politi anholdt søndag den 50-årig kvinde på en jordbærplantage nord fra millionbyen Brisbane, hvor hun arbejde som tilsynsfører.

Det skriver både BBC og CNN.

Risikerer 15 års fængsel
Hun er sigtet for at have puttet nåle i blandt andet jordbær. Hvis hun bliver dømt, står hun til op mod 15 års fængsel, efter den australske regering netop har hævet straffen for at 'forurene' mad.

Jordbær-panikken spredte sig hurtigt til alle stater i Australien, og Ifølge politiet har der været 186 tilfælde af 'nåleforurenede' jordbær siden september.

Det står ikke klart, hvor mange jordbær og andre frugter My Ut Trinh fra 'forurenet', men politiet betragter deres efterforskning som 'langt fra ovre'.

I retten i Brisbane mandag kom det frem, at My Ut Trinh DNA var blevet fundet på jordbær i staten Victoria. Ifølge lægdommer Christina Roney, så er den 50-åriges motiv en blanding mellem hævn og ondskab.

Ville hævne sig
Ifølge retsdokumenter havde My Ut Trinh til hensigt at skade økonomien hos den farm, hvor hun arbejde, fordi hun følte sig dårligt behandlet af kollegaer.

Det lykkedes og ikke kun blandt hendes egen arbejdsgiver.

Jordbærdyrkere var tvunget til at smide tonsvis af bær ud, og supermarkederne trak frugterne tilbage.

My Uth Trinh er ikke den første til at blive anholdt i jordbær-sagen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere