50 punkteret på motorvej - jern flød på asfalten

Massevis af biler punkterede tidligere på aftenen på motorvejen ved Vejle, da tabt gods lå på vejen

En større gruppe bilister fik sig noget af et chok søndag aften, da de kom kørende ad motorvej E45 ved Vejle.

En vognmand havde tabt en større mængde jern på vejbanen, som i aftenmørket lå skjult på vejbanen.

- En større gruppe bilister når at køre over jernpladerne, før de opdager dem. De punkterer, og det skaber en del problemer på motorvejen, forklarer vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, til Ekstra Bladet.

Jernet blev tabt på kørebanen omkring 18-tiden, men inden det var fjernet havde mere end 50 bilister fået ødelagt deres dæk.

- Umiddelbart er der ikke sket nogen uheld i forbindelse med episoden, men der er mange der skal have skiftet dæk nu, lyder det fra vagtchefen.

Straks efter kører betjente til stedet, der afspærrer stedet og fjerner jernet.

Men selvom det er flere timer siden, at bilerne punkterede på stribe, skaber efterveerne fra de smadrede dæk stadig udfordringer på stedet:

- Der holder en del biler i nødsporet der skal have skiftet dæk eller bugseres væk, lyder det fra vagtchefen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere