51-årig dræbt med et enkelt stik i hjertet: Mand dømt

Den 52-årige gerningsmand har fået en anbringelsesdom for drabet på den 51-årige mand

Politiets teknikere var til stede ved gerningsstedet (Video: Kenneth Meyer)

En 52-årig somalisk mand er mandag eftermiddag blevet idømt en anbringelsesdom for et knivdrab i København i marts sidste år. Desuden skal manden udvises.

Det oplyser forsvarer Carsten Fentz til Ritzau.

Manden stak natten til 9. marts 2016 en 51-årig mand fra Yemen en enkelt gang i hjertet, og det var nok til at han omkom. Allerede samme dag anholdt Københavns Politi den nu dømte mand, og han blev sigtet for drabet senere på aftenen.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 9. mar. 2016 - kl. 22:45 51-årig dræbt af knivstik: Mand varetægtsfængslet

Kort før klokken fire om morgenen blev der tilkaldt en ambulance til den to-værelses lejlighed i Bispeparken i Københavns nordvestkvarter. En akutlæge erklærede den 51-årige død på stedet, og liget blev liggende til politiets undersøgelser.

Drabet fandt sted i drabsmandens lejlighed, hvor der var fest, da knivstikkeriet fandt sted.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 9. mar. 2016 - kl. 16:13 Dræbt med et knivstik i brystet: Politiet leder efter flere gerningsmænd

Det vides endnu ikke, om dommen vil blive anket.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere