51-årig kvinde død i brand: Samlever anholdt som mistænkt

Forsøgt på at redde kvinden var forgæves

Politiet og brandvæsen blev kaldt til branden i Ørbæk omkring klokken 20.50. (Foto: Kenneth Ørbech)
Politiet og brandvæsen blev kaldt til branden i Ørbæk omkring klokken 20.50. (Foto: Kenneth Ørbech)

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Det var en kraftig brand, der mødte politi og brandvæsen, da de ankom til Hovedgaden i Ørbæk på Fyn i aftes klokken 20.50.

Og kort tid efter fandt de så en livløs person på 1. sal i ejendommen.

- Der er tale om en kvinde på 51 år. Hun bliver bragt ud, og man forsøger via førstehjælp at hjælpe hende, men hun afgår kort efter ved døden, fortæller politikommissær Jack Liedecke fra Fyns Politi og fortsætter:

- I den forbindelse er der anholdt en mand på 46 år som mistænkt i sagen. Vi skal have foretaget en afhøring her til formiddag, så vi kan ikke sige yderligere dertil, siger han.

Se også: Kvinde død i brand: Mand anholdt

Manden og kvinden var samlevende. Det er endnu uvist, hvordan han forholder sig til sagen.

- Hvad er det, der gør sagen mistænkelig?

- Vi er i den spæde start. Vi skal have talt med ham, og så er der formentlig også yderligere vidner, vi skal have talt med. Der kan være mange ting, der kan spille ind. Det kan være omkring hans opførsel, det kan være omkring de første undersøgelser på stedet, som gør, at hans opførelse virker , og han derfor bliver anholdt. Nærmere kan vi ikke komme ind på det, siger Jack Liedecke.

Det vurderes senere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

- Kan du sige, om der er yderligere tegn på vold på hende.

- Nej, her til formiddag bliver der et retslægeligt ligsyn, som forventes at gå over i en obduktion.

- Har der været meldinger om tumult før branden?

- Nej, det er der ikke, men det kan jo komme senere i vores efterforskning. Det er stadig i starten, siger han.

- Kan I sige, hvor i lejligheden branden er opstået?

- Der er vished for, at den er startet i lejligheden. Det er derfor, vi sætter teknikere på her til formiddag, og så er deres fornemste opgave at finde arnestedet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere