52-årig anholdt: Truede med at skyde på skole

Politiet har anholdt en 52-årig, der tirsdag morgen ringede til en skole i Køge og truede med at åbne ild

Ved du noget? Tip os på SMS til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En 52-årig mand er tirsdag morgen blevet anholdt efter at have ringet til Hastrupskolen i Køge og truet med at møde op og skyde på skolen.

Det oplyser Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Skolen kontaktede politiet klokken 08.37. Politiet drog i al hast herefter ud til skolen for at bevogte skolen, eleverne og lærerne. Alle blev samlet i skolens idrætshal.

Blot 23 minutter senere anholdt politiet en 52-årig mand.

- Vi ved endnu ikke, hvilket motiv der ligger bag handlingen, siger Carsten Andersen.

I løbet af dagen tirsdag skal anklagemyndighedens jurister tage stilling til, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere