52-årig kvinde tiltalt: Lod sine løse hunde bide katte, høns og ænder ihjel

På tredje måned sidder to hunde 'fanget' på en hundepension, mens politiet vurderer, om de skal aflives

De to hunde var blandt af racerne Broholmer og Rottweiler. Modelfoto: Mads Winther
De to hunde var blandt af racerne Broholmer og Rottweiler. Modelfoto: Mads Winther

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

To katte, fire høns og to ænder blev bidt ihjel af to løsgående hunde i Mern på Sydsjælland og i Stege på Møn.

Nu er hundenes ejer, en 52-årig kvinde, blevet tiltalt efter hundeloven for at lade sine hunde gå løse og løbe ind på private ejendomme, hvor de bed dyrene ihjel.

Hun stilles for retten i Nykøbing Falster 28. maj, og hun nægter sig skyldig.

Politiet beslaglagde de to blandingshunde af racerne Broholmer og Rottweiler i februar med henblik på eventuel aflivning. Men det er ikke sket endnu. 

Senioranklager Rune Jensen oplyser til Ekstra Bladet, at hundene stadig er anbragt på en hundepension. Hvis det bliver besluttet at aflive dem, kan ejeren eventuelt indbringe sagen for retten.

’Offer for hetz’
Da politiet havde hentet den 52-åriges hunde, udtalte hun til Sydsjællands Tidende, at hun følte sig som offer for en hetz, hvor hun blev forfulgt at vrede borgere, der filmede hende og hundene, når hun gik tur.

Hun fik også trusler via de sociale medier, hvor borgere truede med at skyde hende og hendes hunde, fortalte den 52-årige.

– Det er ikke hundene, der er noget galt med. Så må det jo være mig, sagde hun til avisen.

De otte dyre-drab skete, ifølge tiltalen, over en periode på tre måneder.

To høns blev bidt ihjel på en ejendom på Tjørnemark i Stege, da kvinden lod sin ene hund løbe ind på den private grund.

I Mern lod hun sin løse hund løbe ind i en indkørsel, hvor den bed en kat ihjel. I en anden indkørsel i Mern angreb hunden to katte, hvor den ene blev bidt ihjel, mens den anden slap væk.

To moskusænder blev bidt ihjel, da den 52-årige lod en af hundene løbe ind på en privat grund, og 16. januar i år lod hun igen en af hundene løbe ind på ejendommen på Tjørnemark i Stege, hvor den bed endnu to høns ihjel.

Ejerne af de dræbte dyr skal vidne under retssagen.

Skærm

Hent flere
Hent flere