52-årig sigtet for voldtægt af fem-årig

Midtjysk mand fængslet for grove seksuelle overgreb mod lille steddatter

Retten i Viborg har i dag fængslet en 52-årig mand fra Silkeborg for mere end to måneders grove seksuelle overgreb mod sin fem-årige steddatter. Blandt sigtelserne er der tale om voldtægt af pigen, oplyser mja.dk.

Manden erkender sig delvist skyldig i sigtelserne. Retsmødet foregik for lukkede døre af hensyn til den fem-årige.

Overgrebene kom til politiets kendskab efter et tip fra en udenlandsk politimyndighed. Hvilket land, der er tale om, har Midt- og Vestjyllands politi ikke oplyst.

Manden er sigtet for at have voldtaget den fem-årige og for andre typer af seksuelt misbrug. Anklagemyndigheden oplyste tidligere i dag til mja.dk, at krænkelserne stod på sidste sommer, hvor manden i mere end to måneder forgreb sig på steddatteren.

Den 52-årige mand er foreløbig fængslet til 27. marts. Han har ikke ønsket at kære fængslingen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere