53-årig mand fundet knivdræbt

En mand blev natten til fredag fundet knivdræbt i en lejlighed i Sønderparken i Holstebro

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Midt- og Vestjyllands Politi modtog 03.30 natten til fredag en anmeldelse om et en 53-årig mand  var blevet knivdræbt.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Manden blev fundet dræbt i en lejlighed i Sønderparken i Holstebro.

'Trods genoplivningsforsøg stod mandens liv ikke til at redde,' skriver politiet i pressemeddelelsen.

Politiet har anholdt den formodede gerningsmand, som meldte sig selv.  Der er tale om en midaldrende mand, der er bekendt til den dræbte, oplyser politiet.

Det skulle angiveligt være et skænderi mellem den dræbte og gerningsmanden, der udviklede sig til drab.

Politiet oplyser, at man stadig er på gerningsstedet, hvor hunde, teknikere og øvrige patruljer er i gang med at sikre spor.

Ekstra Bladet har været i kontakt med vagtchef Allan Riis i Midt- og Vestjyllands Politi. Han fortæller, at man regner med, at den midaldrende mand bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke har flere oplysninger i sagen af hensyn til efterforskningen.

Fredag morgen oplyser Hans Roost fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet, at man har anholdt endnu en mand i forbindelse med drabet.

De er begge sigtet i den indledende fase for manddrab efter straffelovens paragraf 237.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere