53 dræbt efter frontal kollision i Ghana

Lastbil med tomater bragede ind i en bus, oplyser politiet, som fortæller, at 23 slap med livet i behold

Mindst 53 mennesker har mistet livet i et frontalt sammenstød mellem en bus og en lastbil på en hovedvej i Ghana, oplyser politiet i landet.

Lastbilen, der fragtede tomater, bragede onsdag aften direkte ind i bussen, der havde kurs mod byen Tamale, som er landets tredjestørste by.

- Dødstallet er indtil videre 53 personer. 23 personer overlevede, siger en talsmand for politiet til nyhedsbureauet AFP.

Der er endnu ingen oplysninger om årsagen til sammenstødet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere