54-årig mand alvorligt kvæstet i veteranbil: Ramte to modkørende biler

Der blev muligvis kørt om kap på Fredericiavej ved Vejle

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 54-årig mand er kommet alvorligt til skade efter en ulykke på Fredericiavej ved Vejle lørdag kort før middagstid.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, til Ekstra Bladet.

Den 54-årige kørte i det, som vagtchefen kalder en veteranbil med 'godkendte konstruktive ændringer'. Der er rygter om, at den 54-årige kørte om kap med en anden. Det er oplysninger, som politiet er ved at undersøge.

Manden har pådraget sig skader i hovedet, maven og bækkenet og er overført til Odense Universitets Hospital.

- Det er altid alvorligt, når der er tale om hovedskader, siger Lars Grønlund til Ekstra Bladet.

En bilinspektør har undersøgt ulykken. Foreløbig er det alene få ting, som politiet kan fortælle om ulykken.

- Man mister herredømmet over bilen i forbindelse med noget, hvor man muligvis kører kapkørsel med anden bil. Bilen kommer over i anden vejbane og rammer to modkørende biler, siger Lars Grønlund.

I de modkørende biler, som blev ramt af den 54-åriges bil, sad to kvinder på 32 og 49. De er ifølge vagtchefen ikke kommet alvorligt til skade.

Ulykken skete klokken 11.03.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere