55-årig til kvindelig dommer: Møgso, lorteluder, fedtfjæs og uformelige badedyr

Den 55-årige dansker er åbenbart godt og grundigt sur på offentligt ansatte. Læs nede i artiklen, hvilke forfærdelige ord, han har kaldt kommunale embedsmænd og politibetjente. Det er ikke for sarte sjæle

Retten i Roskilde blev udsat for et sandt bombardement af utrolige bandeord. (Foto: Jonas Olufson)
Retten i Roskilde blev udsat for et sandt bombardement af utrolige bandeord. (Foto: Jonas Olufson)

Hele Danmark ved at Egon fra Olsen Banden er ekspert i fantasifulde bandeord. I en film sagde han f.eks.: Og så er man omgivet af hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamhuggere, latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente grødhoveder, småbørnspædagoger og socialdemokrater.

Men Egon Olsen har åbenbart fundet sin ligemand. I Roskilde. Det bekræfter en sag fra Roskilde Ret, hvor en 55-årig mand blev fremstillet tiltalt for hån og trusler mod diverse offentlige ansatte.

Det skriver Dagbladet Roskilde/sn.dk

I forbindelse med retssagen kom det frem, at blandt andet kommunale embedsmænd, sygeplejersker og politibetjente har måttet lægge øre til ekstreme bandeord som følgende:

'Fuldfede fatsvage røvpumpede skvatpissere'.

'Hjernedøde hængebugesvin'.

Klamme baggårdsklud

'Evnesvage snotskovl'.

'Spastikerhjernelamme aber'.

Dette er blot en lille smagsprøve fra den fantasifulde 'bandeords-digters' bagkatalog, som han har slynget ud mod offentlige ansatte i Roskilde Kommune.

Fem måneders fængsel
Men den kvindelige dommer fik selvfølgelig også under retsmødet en bredside af den arrige mand. Hun blev kaldt møgso i retten. Og bagefter fik hun tilsendt mails, hvor der blandt andet stod: Lorteluder, fedtfjæs og uformelige badedyr.

Retten i Roskilde dømte han skyldig i både hån og trusler, og han fik en dom på fem måneders ubetinget fængsel. Straffen omfatter også besiddelse af flere slagvåben og en sabel, som manden havde liggende i sin lejlighed.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere