56-årig anholdt for at skære penis af sin ægtemand

Den 61-årige ægtemand blev ifølge politiets sigtelse bundet, før hans kone begik den blodige handling

Den 56-årige Victoria er anholdt og sigtet for at have skåret sin mands penis af. (Foto: Carteret County Sheriff's Office)
Den 56-årige Victoria er anholdt og sigtet for at have skåret sin mands penis af. (Foto: Carteret County Sheriff's Office)

Den 56-årige kvinde Victoria Thomas Frabutt fra staten North Carolina i USA blev tirsdag formiddag anholdt og sigtet for at have skåret penis af sin 61-årige ægtemand, James Frabutt. Hun er også sigtet for kidnapning, fordi hun før sin blodige handling bandt sin mand med reb, før hun med en kniv skar penis af ham.

Motivet til den utrolige forbrydelse er dog stadig uklar.

Det skriver flere medier heriblandt Washington Times  og Newsweek

Og politiet i Carteret County har også lagt et opslag ud på deres Facebook omkring sagen:

Kriminalkommisæren Jason Wank har til medierne forklaret, at betjente fra Carteret County Sheriff's Office reagerede på en anmeldelse fra en adresse på Murdoch Road i byen Newport lige før klokken 04.00 om natten.

Offeret blev straks transporteret til det nærliggende hospital Vidant Medical Center i Greenville.

I selve huset, hvor forbrydelsen fandt sted, lykkedes det heldigvis for betjentene at finde frem til den afskårne penis, der med det samme blev lagt på is. Den blev også fragtet til det samme hospital i et håb om, at den måske kan sys på igen.

Den 61-årige James Frabutts tilstand er stadig ukendt.

Hans kone blev anholdt tirsdag og er indsat i fængslet i Carteret County. Hun er i dag blevet fremstillet i retten.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere