56-årig død: Stod i flammer på åben gade

En 56-årig mand i kørestol blev slemt forbrændt, da han satte ild til sig selv med en cigaret

Se video fra stedet her (Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget, eller har du set, hvad der skete, så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

En 56-årig mand er død, efter han tidligere i dag blev slemt forbrændt på Dalvangsvej i Glostrup. Manden havde ifølge Københavns Vestegns Politi ved et uheld sat ild til sig selv med en cigaret.

- Han afgik ved døden kort før 14.30, og familien er underrettet, fortæller vagtchef Peter Grønbek.

Tidligere blev det meldt ud, at manden var i kritisk tilstand, men den 56-årige overlevede ikke og døde på sygehuset.

- Han har siddet og røget, og så er der gået ild i ham. Han var slemt forbrændt, men trak vejret, fortalte vagtchef Lars Guldborg tidligere.

Manden skal nu obduceres, og der skal foretages ligsyn for at finde årsagen til branden.

Politiet fik anmeldelsen klokken 12.20. Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at noget har været med til at antænde manden, fortæller vagtchefen.

Kørestolen var ikke elektrisk, og der var ikke spor af brandbare væsker.

Den 56-årige blev hastet til sygehuset, hvor man forgæves forsøgte at redde mandens liv.

Manden var alene, da hændelsen fandt sted.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere