57-årig kvinde anholdt for drab på journalist

Nordirsk politi har anholdt en kvinde i forbindelse med sidste uges drab på journalist Lyra McKee

Chefpolitiassistent Steve Martin udtaler sig her om sagen. Video: Reuters

- Vores efterforskere har anholdt en 57-årig kvinde i forbindelse med mordet på Lyra McKee i Londonderry torsdag den 18. april, oplyser den Nordiske Polititjeneste ifølge Reuters.

Den 29-årige journalist Lyra McKee blev skudt og dræbt i forbindelse med optøjerne i Londonderry sidste uge.

Urolighederne var opstået, efter politiet havde gennemført en række ransagninger på adresser i området af frygt for, at udbrydere fra oprørsbevægelsen IRA havde skjult våben, som skulle bruges til terrorangreb i påskedagene.

Aktionen endte i kaos, da unge medlemmer af 'Det Nye IRA' gik på gaderne og kastede om sig med benzinbomber og brosten. En eller flere gerningsmænd åbnede desuden ild mod politiet.

- Vi behandler sagen som et terroristangreb, og vi har sat en drabsundersøgelse i gang. Det er ikke kun et drab på en ung kvinde, men et angreb på alle indbyggere i vores by, udtalte politichef Mark Hamilton i forbindelse med drabet.

Politiet har tidligere smidt håndjernene på to mænd, som ligeledes blev tilbageholdt i forbindelse med drabet på Lyra McKee, men de er efterfølgende blevet løsladt.

112 - 19. apr. 2019 - kl. 13:21 29-årig journalist skudt og dræbt: 'Absolut vanvid'

Skærm

Hent flere
Hent flere