58-årig er fængslet for at krænke blufærdigheden

Dommer i Holbæk følger krav fra anklager om varetægtsfængsling

En mand fra Nordvestsjælland er søndag blevet varetægtsfængslet i en sag om anden seksuel omgang end samleje og om blufærdighedskrænkelse.

En dommer i Holbæk har fængslet manden, der er 58 år, frem til 21. maj, oplyser en anklager fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Fængslingen er sket af to grunde. Dels mener dommeren, at manden på fri fod igen vil begå lovovertrædelser. Og dels er der risiko for, at han vil forstyrre politiets efterforskning.

Det var lørdag formiddag, at politifolk anholdt den 58-årige i Odsherred. De nærmere detaljer om sigtelserne ønsker hverken anklageren eller politiet søndag at give oplysning om. Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre.

Skærm

Hent flere
Hent flere