58-årig østjyde fundet død i Aarhus

Politiet har identificeret liget, der blev fundet i går

Politiet har identificeret liget, der blev fundet i går (Video: Claus Bonnerup)

Politiet i Aarhus har nu identificeret det lig, som i går blev fundet i et krat tæt på krydset ved Silkeborgvej og Åby Ringvej i det vestlige Aarhus.

Identifikationen skete ved et ligsyn på Retsmedicinsk Institut, hvor lægerne fastslog, at der er tale om en 58-årig mand, som i to måneder har været forsvundet fra sin bopæl i Horsens.

På grund af stærk forrådnelse og ligets tilstand i det hele taget har det ikke været muligt at fastslå dødsmåde eller dødsårsag, skriver politiet i en pressemeddelelse.

I følge politiets kriminalteknikere, som finkæmmede findestedet i går, er der ikke fundet mistænkelige forhold omkring den døde.

- Vi betragter sagen som et naturligt dødsfald, skriver politiet. Den 58-årige mands pårørende er underrettet.