59 børn i tragisk busulykke i Tyskland

Indtil videre har mindst et barn mistet livet

59 børn var involveret i en alvorlig ulykke i Tyskland fredag eftermiddag. (Video: AP)

En bus med 59 børn som passagerer har fredag eftermiddag omkring 14.30 været i en alvorlig ulykke nær den tyske by Erfurt.

Det tyske politi skriver i en pressemeddelelse, at en femårig dreng har mistet livet ligesom flere andre børn er kommet alvorligt til skade.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Bussen er ifølge politiet østrigsk og var på vej mod Dresden på A4. Alle børnene er fra Sachsen i det østlige Tyskland. Der var også nogle voksne med i den forulykkede bus.

Man ved endnu ikke, hvad der nærmere omstændigheder bag ulykken er. Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa kørte bussen ind i et dige og væltede.

Ekstra Bladet følger sagen

1 af 2 59 børn var involveret i en alvorlig ulykke i Tyskland fredag eftermiddag. (Foto: AP)
2 af 2 59 børn var involveret i en alvorlig ulykke i Tyskland fredag eftermiddag. (Foto: AP)