600 i sorg: Nemtsov begravet i Moskva

Den myrdede russiske oppositionsleder Boris Nemtsov er blevet stedt til hvile på en kirkegård i Moskva

Her bliver Nemtsov begravet (Video: AP)

Boris Nemtsov er tirsdag eftermiddag blevet bisat på Troekurovskoje-kirkegården i den russiske hovedstad, Moskva.

Oppositionslederen Nemtsov, der blev myrdet af skud i ryggen på en bro i Moskva fredag aften, er dermed begravet på samme kirkegård som den Kreml-kritiske journalist Anna Politkovskaja, der blev myrdet i 2006.

Ved begravelsen deltog omkring 600 mennesker, skriver det russiske nyhedsbureau Interfax. Det var blandt andre familien til den 55-årige Nemtsov og også repræsentanter for oppositionen.

Inden begravelsen lå Boris Nemtsov lit de parade i menneskeretscentret Andrej Sakharov-centret i Moskva.

Her defilerede tusindvis af russere forbi den åbne båre for at sige et sidste farvel.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa var der tale om 10.000 mennesker.

Det er endnu ikke opklaret, hvem der dræbte Nemtsov med fire kugler i ryggen.

De russiske myndigheder har udlovet en dusør på tre millioner rubler (320.000 kroner) for oplysninger om drabet på Nemtsov.

Det er en betragtelig sum i Moskva, hvor en gennemsnitlig månedsløn er 60.000 rubler (6400 kroner).

1 af 3 (Foto: AP)
2 af 3 (Foto: AP)
3 af 3 (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere