60.000 berørt: Skoleskyder-copycat lukker universitet i Sverige

En alvorlig trussel mod universitetet i Lund i Sverige holder mandag 60.000 ansatte og studerende hjemme

26-årige Chris Harper Mercer, der skød og dræbte 9 personer i Oregon. Og de to næsten ens trussels-beskeder, skrevet af henholdsvis Chris Harper og af en anonym copycat i Sverige.
26-årige Chris Harper Mercer, der skød og dræbte 9 personer i Oregon. Og de to næsten ens trussels-beskeder, skrevet af henholdsvis Chris Harper og af en anonym copycat i Sverige.

Søndag sendte en bruger på app'en Jodel en meget alvorlig trussel, der har ført til, at universitetet i Lund i Sverige har valgt at bede alle studerende og ansatte om at blive hjemme. I alt drejer det sig om 60.000 personer, der for en ufrivillig fridag for deres egen sikkerheds skyld.

Truslen, der blev lagt ud på app'en var en nøjagtig kopi af den tekst, som blev anvendt ved skoleskyderiet i Oregon i USA den 1. oktober, der kostede ti mennesker livet.

Den anonyme trusselsbesked lød; 'Nogle af jer er ok. Tag ikke på universitetet i morgen, hvis I er i Lund. Følg nyhederne i morgen tidlig. Ses Jodlere' (Jodlere, er en reference til brugerne af app'en Jodel).

Copycat'ens trussels-besked, der er skyld i, at 60.000 studerende og ansatte skal blive hjemme i dag.
Copycat'ens trussels-besked, der er skyld i, at 60.000 studerende og ansatte skal blive hjemme i dag.
 

Se også: Kynisk skoleskyder smidt ud af hæren

112 - 3. okt. 2015 - kl. 06:16 Medstuderende forsøgte at stoppe skoleskyder med snak

 

26-årige Chris Harper Mercer, skrev en identisk besked på netsiden 4chan, inden han gik amok og dræbte 9 personer på et college i Oregon.

Chris Harper Mercers besked, som han lagde ud, inden han skød og dræbte 9 personer.
Chris Harper Mercers besked, som han lagde ud, inden han skød og dræbte 9 personer.
 

Og derfor tager universitetet i Lund ikke let på truslen:

- Alle studerende og ansatte er blevet opfordret til at blive hjemme på grund af truslen, siger universitetets sikkerhedschef Per Gustafson ifølge Aftonbladet.se.

Allerede ved midnat besluttede universitet at holde lukket mandag.

- Mange havde givet udtryk for, at de var bange. Derfor tog vi beslutningen om at holde lukket. Så må politiets efterforskning afgøre, hvad vi gør fremadrettet. Det er den mest alvorlige trussel, vi nogensinde har modtaget, lyder det fra sikkerhedschefen.

Ifølge sikkerhedschefen berøres i alt 60.000 personer af lukningen.

 

Håber at det er en dårlig spøg

Torbjörn von Schantz, rektor ved universitetet i Lund siger til nyhedsbureauet TT:

- Vi håber, at det bare en dårlig spøg.

Men politiet går som udgangspunkt på ingen måde ud fra, at der er tale om en spøg.

- Vi tager sagen meget alvorligt. Vi er i fuld gang på alle fronter, siger Markus Ingemarsson fra politiet i Lund til Sydsvenskan.

Skaberen af app'en Jodel har, efter det kom frem, at truslen blev slået op i netop Jodel, valgt at udsende en pressemeddelelse.

Her skriver Alessio Avellan Borgmeyer, app'ens skaber, at de også ser på sagen med stor alvor.

- Vi er i tæt kontakt med politiet og gør alt, hvad vi kan, for at løse det her, skriver han.

26-årig Chris Harper Mercer er identificeret som manden, der torsdag skød og dræbte ni personer på et college i byen Roseburg i Oregon. (Foto: Myspace) 112 - 2. okt. 2015 - kl. 05:23 26-årig identificeret som skoleskyder: 'Han var fuld af had'

1 af 2 26-årige Chris Harper Mercer, der skød og dræbte 9 personer i Oregon.
2 af 2 26-årige Chris Harper Mercer, der skød og dræbte 9 personer i Oregon. Og de to næsten ens trussels-beskeder, skrevet af henholdsvis Chris Harper og af en anonym copycat i Sverige.