61-årig forsvundet: Her kan han være

Michael Knud Skovgaard er forsvundet fra en adresse i Kalundborg-området. Politiet efterlyser ham

Michael Knud Skovgaard er forsvundet nær Kalundborg. Politiet efterlyser ham nu. Foto: Politi
Michael Knud Skovgaard er forsvundet nær Kalundborg. Politiet efterlyser ham nu. Foto: Politi

Midt- og Vestsjælland Politi efterlyser nu en 61-årig mand fra Kalundborg-området, som sidst er set torsdag aften 22. februar.

Der er tale om Michael Knud Skovgaard, der er forsvundet fra en adresse i Bakkendrup ved Gørlev i Kalundborg kommune, hvor han var på besøg hos sin familie.

Familien har politiet har indtil nu ledt forgæves efter den 61-årige, der er bosiddende i udlandet.

Han beskrives som: Mand, 61 år, dansk af udseende, 185 cm høj, spinkel af bygning og med brunt kort hår. Iført armygrøn frakke og brune støvler.

Vagtchef Thomas Jørgensen, Midt- og Vestsjællands Politi, oplyser:

- Han er fysisk rask, så han kan godt komme rundt. Vi vil rigtig gerne høre fra folk, som har set eller hørt noget, siger han.

Politiet opfordrer borgerne især i området omkring Bakkendrup, Gørlev og Tissø til at kontrollere udhuse, garager, skure mv., hvis han i kulden skulle have søgt ophold sådanne steder.

Har du oplysninger kan du kontakte politiet på 46351448 eller på 114.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere