62-årig mand drukner under badetur nord for Struer

En mand hoppede i vandet fra en båd cirka 100 meter fra stranden for at bade, men blev dårlig og druknede

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 62-årig mand har lørdag mistet livet i en drukneulykke ude for Bremdal Strand nord for Struer.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV MidtVest.

Manden var ude og sejle med en ven på fjorden, da han cirka 100 meter fra stranden besluttede sig for at få en dukkert, fortæller vagtchef Henrik Nielsen til tv-stationen.

- Mens han svømmede, blev han dårlig. Vennen forsøgte uden held at redde ham op i båden og ringede 112, siger vagtchefen.

Der blev sendt både redningshelikopter og akutlægehelikopter og en gummibåd fra Falck. Folkene i gummibåden reddede manden i land. Der blev givet førstehjælp, men hans liv stod ikke til at redde.

- Vi ved ikke noget om dødsårsagen. Vi kan konstatere, at han er blevet dårlig, og så er han død nu, og så skal der holdes ligsyn, hvor embedslægen fastlægger en dødsårsag. Det bliver i næste uge, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Han fortæller også, at manden er fra lokalområdet, og at de pårørende er underrettet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere