63 biler i ulykke: - Det var kaos

35 personer røg på hospitalet efter et voldsomt harmonikasammenstød i USA søndag morgen

Se de vilde billeder fra sammenstødet her. Video: AP

63 biler var søndag involveret i et harmonikasammenstød af de længere på en af årets travleste rejsedage i USA.

Ulykken skete klokken 7.50 lokal tid på motorvejen I-64 nær Williamsburg i delstaten Virginia.

Delstatspolitiet oplyser, at 35 personer efterfølgende har været til behandling på hospitalet. Der er ikke meldinger om dødsfald, men to personer skulle være i kritisk tilstand.

Den forreste del af harmonikasammenstødet, som skete klokken 7.50 søndag morgen lokal tid. Foto: Ritzau Scanpix
Den forreste del af harmonikasammenstødet, som skete klokken 7.50 søndag morgen lokal tid. Foto: Ritzau Scanpix

Ivan Levy var involveret i ulykken i sin Ford F150-pickup truck, hvor han sad lidt højere hævet end bilister i normale personbiler. Han kunne se en tæt tåge længere fremme og begyndte at sætte farten ned og sætte katastrofeblinket til.

- Det næste, jeg ser, er biler, der begynder at hobe sig op oven på hinanden.

Ivan Levy var efterfølgende ude af bilen for at besigtige den gigantiske ulykke.

- Det var vanvittigt. Det var kaos. Men jeg er marinesoldat, så jeg er trænet til at løbe efter lyden af kaos. Jeg forsøgte bare at holde hovedet koldt, da jeg gik tilbage til min bil, siger Ivan Levy til nyhedsbureauet AP.

Ifølge ABC7 bekræfter politiet, at tåge og en isglat kørebane spillede en rolle i ulykken. Det skal nu undersøges nærmere præcist hvorfor, ulykken skete.

Volsomme scener på I-64 i York County i Virginia. Foto: Reuters
Volsomme scener på I-64 i York County i Virginia. Foto: Reuters

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere