64 omkommet: Vagt slukkede alarm i indkøbscenter før dødsbrand

Nødudgangen var blokeret, ligesom vagten slukkede for alarmen, da der opstod brand i russisk indkøbscenter

Det totale dødstal har mandag eftermiddag nået 64, som skulle være det endelige dødstal (Video: AP)

Der er fundet flere "meget alvorlige" omstændigheder omkring en stor brand i et russisk indkøbscenter, hvor 64 personer er meldt omkommet siden søndag aften.

Et russisk undersøgelsesudvalg siger, at nødudgange i center var blokeret, og en vagt slukkede alarmsystem.

Her skulle en sikkerhedsvagt have slukket alarmsystemet i centeret, og en eller flere personer skulle desuden have blokeret nødudgange fra bygningen.

Flere ofre kan være børn
Branden i indkøbscentret brød efter alt at dømme netop ud i en biografsal på fjerde sal. Derfra bredte den sig over et område på omkring 1600 kvadratmeter.

20 mennesker blev reddet ud af den brændende bygning, og omkring 100 andre blev evakueret fra stedet.

Russisk tv har vist billeder af mennesker, der springer ud af indkøbscentrets vinduer for at undslippe flammerne.

Ud over butikker og en biograf indeholder indkøbscentret en bowlinghal, flere restauranter og en minizoo for børn.

Området omkring Kemerovo er kendt for sin kulproduktion. Byen ligger i det sydlige Sibirien omkring 3600 kilometer øst for Ruslands hovedstad, Moskva.

Mange omkom i indkøbscenteret biograf, og ifølge myndighederne kan 41 af ofrene være børn.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere