68-årig kvinde brændt inde

En ældre kvinde har her til aften mistet livet i en brand i Nordjylland

Det var formentlig en tabt cigaret, der torsdag aften kostede en 68-årig kvinde livet.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Ulykken skete i kvindens lejlighed i Saltum ved Jammerbugten.

- Hjemmeplejen kommer på et rutinebesøg, men døren til lejligheden er låst, fortæller vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi.

Det viser sig, at der har været en lille brand i lejligheden, og den har kostet kvinden livet.

Politiet mener, at det er et uheld med en cigaret, der har startet branden.

- Hun sidder på klappen på sin rollator med et tæppe om sig, og så har hun tilsyneladende tabt en cigaret, siger Henrik Beck.

Ilden var gået ud, da hjemmeplejen dukkede op, og branden begrænsede sig til området omkring rollatoren.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere