70-årig kvinde udsat for hjemmerøveri: Gerningsmænd på fri fod

Københavns Politi har sendt teknikere ud til gerningsstedet for at undersøge sagen

Politi afhører vidner og foretager gerningsstedsundersøgelser. Foto: Mogens Flindt
Politi afhører vidner og foretager gerningsstedsundersøgelser. Foto: Mogens Flindt

Ved du noget, eller har du tip? Skriv en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk

To gerningsmænd er på fri fod, efter de har begået et hjemmerøveri i et hus på Følfodvej på Amager.

- Den 70-årige kvindelige beboer har heldigvis ikke lidt overlast. I hvert fald fysisk, siger efterforskningslederen hos Københavns Politi Aaron Newman.

Torsdag formiddag er politiets teknikere ude og lave gerningsstedsundersøgelser.

- De kommer til at være derude i nogle timer.

- Har du et signalement på gerningsmændene?

- Nej, desværre ikke endnu, men det kommer senere, siger Aaron Newman.