70-årig lærer sigtet for at have sex med elev

Politiet mener, at sex-misbruget af den unge elev har stået på i flere år  

Den 70-årige Tom Miller Privett blev fredag i sidste uge anholdt for at have dyrket sex med en af sine elever hver dag i tre måneder. (Foto: Pinellas County Sheriff's Office)
Den 70-årige Tom Miller Privett blev fredag i sidste uge anholdt for at have dyrket sex med en af sine elever hver dag i tre måneder. (Foto: Pinellas County Sheriff's Office)

En sag om sex-misbrug af en ung pige er blevet afsløret i USA, hvor en 70-årig pensioneret lærer i fredags blev anholdt og sigtet for at dyrke sex med sin 17-årige elev.

Ifølge sigtelsen er den unge pige blevet seksuelt misbrugt lige siden 2012, hvor den aldrende lærer begyndte at berøre på pigen på upassende vis, før det angiveligt udviklede sig til fuldbyrdede samlejer i et klasselokale i hendes sidste skoleår i 2016.

Her havde den dengang 67-årige mand ifølge politiet samleje med den unge pige hver eneste dag i tre måneder. Det var også i klasselokalet, at han tog hendes mødom.

Det skriver flere medier heriblandt Miami Herald og Metro

Politiet i Pinellas har også lagt et opslag ud på Facebook om den usædvanlige sag.

Det seksuelle misbrug fandt sted på en skole i den amerikanske stat Florida, hvor den 70-årige Tom Miller Privett var historielærer i 30 år, før han gik på pension.

Grunden til, at han først er blevet anholdt i fredags, skyldes, at den unge pige først er kommet med sine beskyldninger i december måned.

Tom Miller Privett blev derefter lokket i en fælde. For at hjælpe politiet ringede hun til den 70-årige mand. I telefonsamtalen talte den unge kvinde og den pensionerede lærer om deres tidligere seksuelle forhold, mens politiet lyttede med. Det var rigeligt til at foretage en anholdelse.

Anklageren Katherine Rundle har udtalt følgende omkring sagen:

'Når en lærer ændrer sig fra at være en anerkendt underviser til at blive et seksuelt rovdyr, bliver flere liv for alvor ødelagt. Tilliden er forrådt , og en alvorlig forbrydelse er blevet begået.

 

 

 

 

 

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere