72-årig eks-betjent sigtes for yderligere fire drab

Den formodede seriemorder Golde State Killer er nu sigtet for 12 drab

Joseph DeAngelo, 72, er sigtet for i alt 12 drab. Foto: AP
Joseph DeAngelo, 72, er sigtet for i alt 12 drab. Foto: AP

Eks-betjent Joseph DeAngelo, 72, er blevet sigtet for yderligere fire drab, der blev begået i 1979 og 1981 i Santa Barbara i Californien, oplyser anklager Joyce Dudley.

- Voldelige forbrydelser glemmes aldrig af ofrene og deres pårørende, siger Dudley på et pressemøde torsdag.

Myndighederne mener, at DeAngelo dræbte Greg Sanchez og hans kæreste Cheri Domingo 27. juli 1981 i et hus nær byen Goleta.

Dna fra gerningsstedet sættes i forbindelse med andre forbrydelser, der blev begået af den såkaldte Golden State Killer, der spredte skræk i Californien.

Se også: Jane blev voldtaget af The Golden State Killer: Nu taler hun ud

DeAngelo sigtes også for drabet på Robert Offerman og Alexandria Manning i deres lejlighed i december 1979.

DeAngelo er i forvejen sigtet for otte drab, der blev begået i amterne Sacramento, Ventura Orange, skriver Associated Press.

Efterforskerne mener, at DeAngelo begik mindst 12 drab og flere end 50 voldtægter i 1970’erne og 1980’erne.

DeAngelo blev anholdt i april, efter at politiet samkørte dna fra gerningsstederne med genetiske oplysninger fra en hjemmeside, der er specialiseret i slægtsforskning.

Politiet i Sacramento fortalte om anholdelsen af Joseph James DeAngelo, 72, på et pressemøde onsdag. Foto: AP 112 - 27. apr. 2018 - kl. 04:25 Politiet i Californien: Sådan fældede vi seriemorderen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere