73-årig mand omkommet i brand

Hjemmeplejer kæmpede forgæves. Mand i rækkehus erklæret død efter 45 minutter

Branden har været omfattende i rækkehuset, og flammer har både raseret i ejendommens entré og i værelset bag vinduet. (Foto: Ulrik Bachmann)
Branden har været omfattende i rækkehuset, og flammer har både raseret i ejendommens entré og i værelset bag vinduet. (Foto: Ulrik Bachmann)

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller på sms 1224 (alm. takst)

En mand er omkommet i en brand i Ringsted fredag morgen.

Det oplyser kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

De pårørende er underrettet. Der er tale om en 73-årig beboer.

Det var en hjemmeplejer, som kom forbi adressen på Bjergbakken i byen og opdagede, at noget var galt. Bjergbakken består blandt andet af godt en snes rækkehuse, hvor der fortrinsvis bor ældre og gangbesværede mennesker. Og det er i en af de ejendomme, at branden har kostet et menneskeliv.

- Hun skulle ind og besøge beboeren, hvor det viste sig, at der var ildebrand i stedet for. Hjemmeplejeren hev beboeren udenfor og begyndte at give livreddende førstehjælp sammen med de reddere, der dukkede op. Tre kvarter senere måtte de give op. Manden blev desværre erklæret død, siger Martin Bjerregaard.

Politiet evakuerede andre beboere omkring rækkehuset i tilfælde af, at branden og røgen bredte sig.

Ud på formiddagen - fortæller Ekstra Bladets mand på stedet - har en gruppe andre beboere fra Bjergbakken samlet sig i en forhave til et andet rækkehus tæt ved. De giver udtryk for, at de er chokerede, og ingen fatter, hvordan det kan lade sig gøre, at det har brændt i et rækkehus om natten, uden at nogen opdagede branden, før det var for sent.

- Jeg ved med sikkerhed, at der ikke var noget galt ved midnatstid, hvor jeg var forbi, siger en kvinde til Ekstra Bladets udsendte.

Alarmcentralen fik opkaldet fra hjemmeplejeren klokken 5.01.

1 af 2 En mand er omkommet i en brand i Ringsted tidlig fredag morgen. (Foto: Googlemaps)
2 af 2 Branden har været omfattende i rækkehuset, og flammer har både raseret i ejendommens entré og i værelset bag vinduet. (Foto: Ulrik Bachmann)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere