74-årig varetægtsfængslet for seksuelt overgreb mod barn

Retten i Aarhus har tirsdag grundlovsforhør i sag om seksuelle overgreb.

En mand på 74 år mistænkes for at have begået seksuelle overgreb mod en pige på ni år, oplyser politiet.

Østjyllands Politi er ved at efterforske sagen, og en anklager vil tirsdag forsøge at få manden varetægtsfængslet.

Det sker i et grundlovsforhør tirsdag formiddag ved Retten i Aarhus, oplyser politiet.

Dommeren valgte efter grundlovsforhøret at varetægtsfængsle manden i fire uger. Af hensyn til den videre efterforskning blev det ikke oplyst for åbne døre, om manden erklærede eller nægtede sig skyldig.

Inden dørene blev lukket, kom det frem, at offeret i sagen er en pige på ni år, skriver Århus Stiftstidende.

Manden sigtes for at have forgrebet sig på barnet igennem godt syv måneder - fra marts til oktober i år.

Han skal afklædt pigen og blandt andet befølt hende.

Den 74-årige svarede med lav stemme på dommerens spørgsmål og sad med bøjet hoved, rapporterer Århus Stiftstidende.

Detaljerne i sagen holdes hemmelige. Afhøringen foregår bag lukkede døre. Det skyldes hensynet til den fortsatte efterforskning.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere