79-årig spritbilist stak af fra politiet

En 79-årig spritbilist kørte en anden bils sidespejl af og stak efterfølgende af fra politiet

En ældre herre på 79 år blev lørdag eftermiddag i Haderslev eftersat af politiet og anholdt - sigtet for sprituskørsel.

Det fortæller vagtchef i Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindhardt, til Ekstra Bladet.

En patrulje blev sendt til Ribevej i Skrydstrup, fordi den 79-årige mand havde overhalet en anden bil og under overhalingen kørt den anden bilists sidespejl af.

- Begge parter var på stedet, da politiet ankom. Men da patruljen ankommer, vælger ham, der overhalede, at køre fra stedet.

- Han bliver eftersat af patruljen ned gennem byen. Til sidst bliver han stoppet på noget, der hedder Herrestedgade. Han bliver alkometertestet på stedet og anholdt, siger Erik Lindhardt.

Mandens promille var på lige omkring en. Men det er en blodprøve, der skal vise, hvor høj mandens promille var, der han flygtede i sin bil, fortæller vagtchefen.

Den 79-årige mand er løsladt igen. Blodprøven skal afgøre, om manden skal dømmes for spirituskørsel.