79-årig voldtog søster på plejehjem: Her er straffen

Brugte fingre og spraydåse til at forulempe jævnaldrende søster

En 79-årig mand fra en by i Faxe Kommune er ved Retten i Næstved blevet idømt ambulant behandling på psykiatrisk afdeling, efter at han er blevet kendt skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje mod sin jævnaldrende søster.

Det skriver Sjællandske.

Manden er blevet idømt straffen efter en mentalundersøgelse.

Retten fandt det før nytår bevist, at manden i løbet af sommeren 2017 besøgte sin søster på et plejehjem i Faxe Kommune. Under besøget tog manden sin søster med ind på hendes værelse.

Her tog han tøjet både af sig selv og af sin søster, som er delvist lammet efter flere hjerneblødninger og Parkinsons sygdom.

Selv om manden i retten nægtede sig skyldig i anklagerne, valgte retten at dømme ham. En del af bevisførelsen var en videoafhøring af den ældre kvinde, som kunne fortælle, at manden både havde kysset hende og udført oralsex på hende.

Desuden havde han både brugt fingre og en spraydåse til at forulempe hende.

Der var også indkaldt flere vidner til at afgive forklaring.

Dommeren har forlangt, at manden skal møde op til psykiatrisk behandling i en periode på maksimum tre år, skriver Sjællandske.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere