79 er kvæstet ved eksplosion på russisk våbenfabrik

Eksplosion ødelagde Kristall-fabrikken, der fremstiller bomber til det russiske forsvar

Røgen fra eksplosionen kunne ses på lang afstand. Video: Ruptly

79 mennesker er kvæstet ved en eksplosion i en bombefabrik i det centrale Rusland.

Det oplyser Ruslands sundhedsministerium lørdag aften.

Ulykken skete tidligere på dagen i 'Kristall'-fabrikken i Dsersjinsk. Det ligger omkring 400 kilometer øst for Moskva.

I første omgang blev kun 38 meldt kvæstet. Men tallet blev opjusteret lørdag aften.

38 er kommet til skade inde på fabrikken. Men også 41 lokale beboere er kommet til skade. Mange af dem blev ramt af knust glas og måtte behandles.

Eksplosionen skete kort før middag, og den kunne høres over hele byen, der tæller 230.000 mennesker.

Trykbølgen smadrede ruderne i 180 beboelsesejendomme, fortæller de lokale myndigheder til nyhedsbureauet Tass.

- Alle de sårede får medicinsk hjælp. Vi taler om splintskader, som har forårsaget skader i moderat eller lettere grad, siger en talskvinde for sundhedsmyndighederne.

To personer savnes efter eksplosionerne, som lagde store dele af en fabriksbygning i ruiner. Flere timer efter eksplosionen brændte bygningen stadig.

Tass skriver, at fabrikkens leder blev fyret fredag med henvisning til dårlig sikkerhed. Altså dagen inden ulykken.

Fabrikkens ledelse oplyser, at der kun var fem personer på arbejde, da ulykken skete.

Ifølge russiske medier producerer Kristall-fabrikken bomber til det russiske forsvar og sprængstoffer til civilt brug.- Der skete en teknisk eksplosion i en af produktionshallerne. Herefter opstod der en brand på et område, som var på omkring 100 kvadratmeter, siger en lokal embedsmand til russiske nyhedsbureauDe lokale myndigheder har erklæret Dsersjinsk og tre tilstødende områder i nødretstilstand.

Skærm

Hent flere
Hent flere