80-årig mand fundet død i kanal

En 80-årig mand er fundet omkommet i Kanalen i Næstved

Den 80-årige blev fundet livløs i Næstved Kanal over middag (Foto: Ekstra Bladet)
Den 80-årige blev fundet livløs i Næstved Kanal over middag (Foto: Ekstra Bladet)

Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi efterforsker lige nu et dødsfald i Næstved, efter man mandag omkring middag fandt en 80-årig mand livløs i Næstved Kanal.

Manden blev senest set i live klokken 11.45, men omkring 20 minutter senere ringede en borger 112, da en kajak flød rund i kanalen med bunden i vejret.

Klokken 12.36 kunne redningsfolk dog hive liget af den omkomne 80-årige op af vandet.

Mandens identitet er endnu ikke fastlagt, og derfor er politiet sparsomme med oplysninger.

Det er endnu uvist, hvad årsagen til ulykken er, men en af teorierne er, at manden har fået et ildebefindende, mens han befandt sig på vandet.

Ifølge vagtchef Anders Mikkelsen tyder intet på, at der ligger en kriminel handling bag ulykken.

Inden for de næste par dage vil der blive foretaget et ligsyn for at komme årsagen til ulykken nærmere.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere