800 år gammel mumie er blevet halshugget: Hovedet er stjålet

Mumiens hoved blev i mandags stjålet fra et gravkammer under en kirke i Dublin i Irland

Mumien af 'Korsfareren' er ca. 800 gammel. Nu er den halshugget af ukendte gerningsmænd, der har stjålet hovedet. (Foto: PA Photo)
Mumien af 'Korsfareren' er ca. 800 gammel. Nu er den halshugget af ukendte gerningsmænd, der har stjålet hovedet. (Foto: PA Photo)

I Danmark gik historierne verden rundt, da Københavns vigtigste turistattraktion Den Lille Havfrue fik savet sit hoved af. Det skete både i 1964 og i 1998.

Nu er det imidlertid en vigtig turistattraktion i den irske hovedstad, Dublin, det er gået ud over. Den berømte 800 gamle mumie 'Korsfareren' er i weekenden blevet halshugget. Og gerningsmændene har efterfølgende stjålet hovedet af den berømte mumie, der har fået navnet 'Korsfareren', fordi man mener, at mumien er liget af en mand, der for 800 år siden kæmpede i Det Hellige Land og senere vendte tilbage til Irland.

Hovedet fra mumien blev  stjålet fra krypten i St. Michan Kirken. Forbrydelsen blev opdaget i går, da en guide mødte op for at vise betalende gæster rundt i kirken og i krypten.

Det skriver flere medier heriblandt Irish Times og Independent

Her ses en mumie fra krypten under kirken St. Michan i Dublin. (Foto: PR Foto)
Her ses en mumie fra krypten under kirken St. Michan i Dublin. (Foto: PR Foto)
 

Hele krypten har i øvrigt været udsat for voldsomt hærværk. og det er gået ud over adskillige mumier, heriblandt resterne af en 400 år gammel nonne. Kroppen til mumien 'Korsfareren' var også blevet vendt, før gerningsmændene stjal hovedet.

Ærkebiskoppen fra Dublin, Michael Jackson er dybt bedrøvet og vred over det uforståelige hærværk og tyveri.

'Jeg er chokeret over, at nogen kan finde på at angribe og ødelægge den her ældgamle begravelsesplads og skænde resterne af de døde mennesker, der er placeret her', siger Michael Jackson og tilføjer:

' Gerningsmændene har ikke kun skændet krypten, men de har også ødelagt historiske mumier, der har været her i krypten i St. Michan i adskillige hundrede år.'

'Jeg vil appellere til, at de ansvarlige ransager deres samvittighed og tilbage leverer hovedet af 'Korsfareren' til det rette sted', afslutter ærkebiskoppen.

Politiet i Dublin opfordrer i øvrigt alle til at ringe til politiet, hvis de har oplysninger i forbindelse med sagen.

 

Tre mumier på rad og række i krypten, der blev udsat for voldsomt hærværk. (Foto: PR Foto)
Tre mumier på rad og række i krypten, der blev udsat for voldsomt hærværk. (Foto: PR Foto)

1 af 3 Her ses en mumie fra krypten under kirken St. Michan i Dublin. (Foto: PR Foto)
2 af 3 Tre mumier på rad og række i krypten, der blev udsat for voldsomt hærværk. (Foto: PR Foto)
3 af 3 Mumien af 'Korsfareren' er ca. 800 gammel. Nu er den halshugget af ukendte gerningsmænd, der har stjålet hovedet. (Foto: PA Photo)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere