83-årig præst anholdt for mord begået i 1960

Forsinket gennembrud i kriminalsag: Den formodede gerningsmand har gennem alle årene været mistænkt, men først nu mener politiet at have så stærke beviser, at han kan dømmes

Præsten John Feit, som han så ud ved anholdelsen i denne uge. (Politifoto)
Præsten John Feit, som han så ud ved anholdelsen i denne uge. (Politifoto)

En 83-årige tidligere præst, John Feit, er blevet anholdt og sigtet for at have voldtaget og dræbt den 25-årige lærer og skønheds-dronning Irene Garza.

Obduktionen viste, at kvinden var blevet voldtaget mens hun var bevidstløs.

Anholdelsen af John Feit, er ret så opsigtsvækkende.

John Feit, som han så ud, da han blev anholdt første gang i 1960.
John Feit, som han så ud, da han blev anholdt første gang i 1960.
 

For drabet fandt sted helt tilbage i april 1960 i den amerikanske stat Texas. Præsten kom dengang hurtigt i politiets søgelys, fordi han angiveligt var den sidste, der havde set den unge kvinde, før hun forsvandt på mystisk vis.

Den dræbte kvinde Irene Garza.
Den dræbte kvinde Irene Garza.
 

Men det lykkedes aldrig for politiets efterforskere at bevise hans skyld.

Nu er manden omsider blevet anholdt og sat bag tremmer, skriver en lang række amerikanske medier.

Skal udvises
Politiet vil ikke umiddelbart oplyse, hvilke beviser der er dukket op, og som åbenbart er så stærke, at manden kunne anholdes på sin bopæl i Scottsdale i Arizona.

Den 83-årige olding står nu for at skulle udvises til Texas.

Den 25-årige kvinde forsvandt efter at hun havde besøgt præsten for at skrifte. Hun blev senere fundet død i et vanldøb. Gerningsmanden havde behændigt vasket alle spor af kvinden.

Det første spor, der vidnede om at kvinden var blevet udsat for en forbrydelse, var fundet af hendes højhælede sko tæt på kirken Sacred Heart Church i byen McAllen, hvor både offer og den formodede gernings-mand boede.

 

Familien blev ved
I alle årene efter drabet har Irene Garzas familie gjort alt for at minde offentligheden om mordet. Familien har blandt andet lavet en særlig hjemmeside for den dræbte kvinde.

Familien har nu opdateret hjemmesiden med ordene: Retfærdigheden er sket fyldest.

Gennem årene har journalister opsøgt den nu fængslede præst. Hver gang har manden konsekvent benægtet, at han dræbte den unge kvinde. Det skete senest, da CNN interviewede ham for tre år siden.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere