86-årig i livsfare: Bilist stak af

En ældre mand blev lørdag ved frokosttid kørt ned i Rødovre. En 20-årig mand er anholdt i sagen

En 86-årig mand er i livsfare, efter at han lørdag klokken 12.18 blev kørt ned af en bil ved Brandholms Allé og Rødovre Parkvej i Rødovre.

Den ældre mand var på cykel, da han blev ramt af en en bilist i en blå Ford Mondeo. Bilisten flygtede efter ulykken fra stedet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi over for Ekstra Bladet.

- Hans (den 86-åriges, red.) tilstand er meget alvorlig, siger vagtchef Jeff Nielsen.

Manden ligger nu på Rigshospitalets traumeafdeling.

20-årig mand anholdt
Kort tid efter ulykken fandt politiet den blå Mondeo, der angiveligt var flugtbilen, på Bjødstrupvej i Rødovre.

Bilen var uden fører. Politiet fandt efterfølgende frem til en 20-årig mand fra Rødovre, som klokken 16.35 blev anholdt i sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere