90-årig nordmand i fængsel for sexovergreb

Øst-Finnmark tingrett har idømt 90-årig mand to års fængsel for at forgribe sig seksuelt på tre børnebørn

Den 90-årige begik mange overgreb på sine tre børnebørn i hjemmet i Nordland i Norge. (googlemaps)
Den 90-årige begik mange overgreb på sine tre børnebørn i hjemmet i Nordland i Norge. (googlemaps)

En 90-årig mand fra Nordland i Norge er blevet idømt to års fængsel for seksuelle overgreb mod tre børnebørn.

Overgrebene fandt sted, da børnebørnene var under 14 og 16 år gamle, skriver VG.

Manden var 87, da det seneste overgreb fandt sted, umiddelbart før manden blev meldt til politiet, viser tiltalen.

- Det drejer sig om mange overgreb begået af en morfar, en tillidsperson som børnene havde tæt kontakt til, og som havde grund til at forvente at føle sig trygge sammen med, lyder det i dommen fra Øst-Finnmark Tingrett.

I retten erkendte manden overgreb på to af sine ældste børnebørn, men han nægtede sig skyldig i at have forgrebet sig på den yngste. Retten fandt imidlertid manden skyldig i overgreb mod alle tre.

Selv om mandens forsvarer appellerede til, at dommeren skulle vise hensyn til mandens høje alder og gøre straffen betinget eller delvis betinget, så blev hele straffen gjort ubetinget. Det betyder, at den 90-årige skal afsone hele straffen.

Den 90-årige blev også dømt til at betale tortgodtgørelse på tilsammen 360.000 norske kroner til de tre børnebørn.